Skulpturen er støbt i henholdsvis beton og aske, beton og genbrugsplastikgranulat. Udført i samarbejde mellem kunstneren Veronika Geiger og "Æ Tømmer", Bent Langberg Petersen i 2019

Skulpturen er inspireret af en molersten fra Fur med dens afrundede form og lagstruktur. En del af det anvendte materiale hedder Platiglomerat. Stenarten består af mange forskellige smådele holdt sammen af smeltet plastik. Plastiglomeratet menes at være den første geologiske art, der er påvirket af menneskeligt liv på jorden. Den nederste del af skulpturen er beton og aske. Den øverste del af skulpturen består af plastiglomerat og beton. De to dele viser tilsammen to trin på planetens og stenarternes udviklingstrappe. Kunstner: Veronika Geiger Placering: Skivevej nr. 32-34, Selde, 7870 Roslev