Værket skabt af kunstneren Rebekka Hilmer Heltoft Nielsen i 2019.

Max Factor/Panik Græs er et ca. 5 meter langt og 1 meter højt maleri, placeret i et markant sving på Skivevej i Selde. Maleriet forløber som et langt og fladt landskab med støvsugere og gravkøer, der indgår i billedet på lige vilkår med jordmasser og vand. Kunstneren var ansporet af den konstruktion af fortællinger og historier, der kommer til syne, når jord flyttes og udstyres med accessoires som trapper, gelændre og sten. Værket er inspireret af hele historien omkring gelænderet på Bette Jens' Hyw på Fur. Kunstner: Rebekka Hilmer Heltoft Nielsen Placering: Skivevej nr. 32-34, Selde, 7870 Roslev