Skulpturen er formstøbt af en blanding af hvid cement og marmorstykker. Udført af kunstneren Peter Olsen i 2015

'I tid' er opført i 2015 og befinder sig på en græstomt mellem to huse på Skivevej. Lige overfor byens omdrejningspunkt, den lokale brugs, er der lagt et kvadratisk lag asfalt på 36 m2. Ovenpå og nede i dette asfaltunderlag er der installeret forskellige skulpturelle elementer. Der står en fabriksfabrikeret kopi af den neoklassiske skulptur La Baigneuse, oprindeligt udhugget af Christophe-Gabriel Allegrain. Skulpturen er formstøbt af en blanding af hvid cement og marmorstykker og er to meter høj. Skulpturen er modificeret således at stort set alle dens oprindelige former er ændret, og den nu står tilbage som en deform masse. Der er to bronzekonstruktioner hvor den ene kommer op af asfalten, og den anden står i græsset uden for asfaltstykket. De er sammensat af forskellige fittings som man normalt ser i vandinstallationer. Et støbt kar i beton hvorfra der kommer masse af døde koralsten op, står også på asfalten. Derudover er der støbt en rektangulær betonsøjle som kommer op gennem asfalten. Og i asfaltens overflade er der trykket en kæde ned. Da asfalten kun er lagt i et tyndt lag vil der efter et stykke tid vokse græs og ukrudt op igennem den, og der vil skabes buler og krakeleringer. Karret, der hurtigt bliver fyldt op med regnvand, vil langsomt skabe et økosystem i vandet, da det ikke vil blive renset eller vedligeholdt. Koralstenene, der er animalske, vil under vand blive delvist aktiveret og komme til live igen. Materialerne og stedet bevæger sig således videre mod nye former og tilstande. Kunstner: Peter Olsen. Placering: Skivevej 14, Selde, 7870 Roslev.