Fungus er skabt af Tina Maria Nielsen i 2016 og er placeret på skolestien ved Selde Skole.
Fungus er støbt af aluminium i nedgravede bolde og teksturen fra boldens inderside blandede sig med det organiske møde mellem gummi, fugtig jord og flydende metal.
Fungus består af 10 små skulpturer. Som en svamp af sin helt egen art ligger de som fremmedartede gevækster i græsset langs stien.