Toldstrupstenene er opsat til minde om de modstandsgrupper, som deltog i modtagelse af våben under 2. verdenskrig.
Toldstrupstenen ved Hjelm Hede har følgende inskription:
"Minde om Begivenheder på Hjelm Hede under 2. verdenskrig. I perioden 1940 -1945, er der her på Hjelm Hede nedkastet våben og agenter fra allierede fly til modstandsbevægelsen i Skive. Modtagergruppen blev ledet af forbilledet Jens Toldstrup. Uden kamp ingen sejr. 2006".