Skulptur af stål, udført af billedhuggeren Børge Jørgensen i 1970. Skulpturen, som er 16 meter høj, er placeret ved Kulturcenter Skive, Skyttevej 12.

"Livet i frihed" blev i 1972 skænket som en gave til Skive Kommune af en anonym giver og opstillet på Posthustorvet i Skive. Siden da har den oplevet at blive flyttet flere gange. I 1993 blev den flyttet til en placering midt på gågaden, ved hjørnet af Frederiksgade/Nørregade/Adelgade. Efterfølgende var den i en kort årrække placeret i krydset ved Skive Kunstmuseum, men i 2017 blev den flyttet til den nuværende placering ved Kulturcentret.