KBH kunsthal er udstillingssted for nyskabende og eksperimenterende kunst, fotografi, arkitektur, design og grafisk design. KBH kunsthal præsenterer 3-4 udstillinger pr. semester med danske og internationale gæsteudstillere og et tilsvarende antal udstillinger med værker af Krabbesholm Højskoles elever. KBH kunsthal har til formål at fungere som værktøj for unge, ambitiøse kræfter for produktion, udstilling og kuratering.
Tilbage i 2007, efter to års udstillingsaktivitet, et årligt besøgstal på 1.681.920 og intervention i det offentlige rum på Vesterbrogade i København, fik KBH kunsthal nyt liv. Fem udstillingsmontrer blev flyttet til Krabbesholm Højskole, hvor de blev placeret ved Krabbesholm Allé 15, 7800 Skive.
Placering: Ved Krabbesholm Højskole, Krabbesholm Allé 15, 7800 Skive